Julie i Masanga

torsdag den 29. april 2010

Update

Nyheder - uprioriteret rækkefølge:
Jeg har ikke været på nettet siden Danmark, aner ikke hvad der sker, hører noget med en vulkan (Way to go middeavel on us, Island). Jeg er ærligt talt overrasket over, at den slags kan stoppe hele verden? Findes der en eller anden form for luftfilter i megastørrelse? Hvis ikke det er opfundet inden juni, tager vi den ad Sahara - Marokko - sydeuropa hjem (roadtrip-style). Er nok ikke hjemme før december i så tilfælde.
Jeg har haft blærebetændelse. Pisse (appropo) irriterende. Godt vi har noget efterladt medicin til den slags hernede. Men jeg skal ikke klage, mange af de andre kæmper med alvorligere ting som parasitter, og store betændte sår.
Idag har vi haft debat på biblioteket om tradionel tro. Det var fedt, og indeholdte blandt andet en interessant diskussion mellem fag folk og fæ, om hvorvidt modermælk bliver dårlig af at moderen har sex (en af grundende til, at mænd hernede har så mange koner er, at det ikke er meningen at kvinden skal have sex de første to år efter fødsel (godt for hendes børnetal, ikke mandens)). Samtidigt kom det frem, at de synes, det er mærkeligt, at vi i Danmark spiser af hver sin tallerken under et måltid. For dem er det et tegn på enhed (familiens enhed), at man deler tallerken. Vi forklarede os med hygiejne. Men som en kvik afrikaner bemærkede: hvad skulle der være galt med at dele ske med konen, når du alligevel kysser hende efter maden?
Jeg har fået 10 nye elever på det sidste! Nogle lokale kvinder, der gerne bare vil være med og så et par tømrelærlinge. Har tilgengæld lukket aftenundervisningen.
Jeg har taget konsekvensen af, at have lukket halvdelen af mit projekt, og er nu også skrædder. Eller... I forsøget på at få udrettet noget i min tid her i Afrika, er jeg nu med i et andet projekt hernede: skrædderbutikken. Og det er en dejlig afveksling for både mig, og Anja, der har haft det alene indtil nu. Det er bare lidt sjovere at være to.... Og det har vist sig, at jeg er meget pædagogisk. Vi har nogle trainees som er mere end almindeligt uduelige (undskyld, men når de andre ansatte selv påpeger det, må der være lidt om det). Men det er på den anden side også feje hold, at skulle klare sig på lige fod med de andre, når ens ben ikke virker fordi man havde polio som barn, og man derfor er nødt til at bruge en symaskine med håndsving...Jeg har lært at sige: Du skal klippe det pænt! Og sy det pænt! på temne (bukanete fino - suatanete fino!) Det er en stor hjælp. Det svære ved at lære temne er, udover at det er totalt uforståeligt, at de aldrig kan skrive det for en.


En af de ansatte i skrædderbiksen (Mbalu - stumt M) bor ca. 5 km herfra - og går hver dag med sin datter på ryggen. Idag var hun så på vej hjem med en Singer symaskine på hovedet. Og til dem der ikke kender dem, kan jeg sige, de er sgu tunge (og mega fede, men det er en anden sag). Det så meget afrikansk ud..

Afrika er stadig varmt. Men det var så dårligt vejr den anden nat, at jeg for første gang i mit voksne liv, næsten blev bange for tordenvejr. Dagen efter var det gråvejr (lidt af en sjældenhed) - og næsten til at holde ud sådan temperaturmæssigt.
I Weekenden skal jeg til Freetown med Lærke - som bliver tre uger længere end planlagt (stor minibølge for lærke herfra - jeg har gjort mit til at påvirke den beslutning). Vi skal blandt andet prøve at sælger computertasker fra skrædderen på bliss (konditori for de rige (hvide)). Og nå ja, mon ikke vi får shoppet lidt også? Jeg glæder mig til det - og til lidt god mad. Jeg har haft svært ved at komme tilbage til afrikansk mad. Jeg har heldigvis stadigt pulverkartoffelmos og knøkbrød.
Jeg elsker lille sorte samsung. Lille - effektiv - 7 timers batteri! Hvis du skal overleve 4 ½ måned i junglen, så gør dig selv den tjeneste at anskaffe dig en. Mere end nogensinde før. Har så meget godt med fra danmark, og sidder lige nu og hører Simon and Garfunkel.

Og nå ja, så flytter jeg til KBH til sommer...

1 kommentar:

  1. Hello! Excellent blog and great job!
    I'm from Italy and I'd like to have your flag on my flag-counter. I need your help for my collection… So, please, simply visit my website about “unusual stamps” (no spam, no pop-up, no ads): http://www.eryx.it/dentelli/index.htm
    Greetings and good luck!

    SvarSlet