Julie i Masanga

lørdag den 16. januar 2010

Forberedelserne - en jungle i sig selv.

Til start vil jeg undskylde evt. stavefejl. I forbindelse med mit forestående rejseeventyr har jeg anskaffet en mini-bitte computer. Derfor skal jeg lige vende mig til at tasterne sidder rimeligt tæt på hinanden.
Ellers føler jeg, jeg er ved at være klar. Jeg har fået næsten alle vaccinationer (har måtte undvære et par pga. egen og i særdeleshed det danske sundhedssystems manglende duelighed - men hvad, man skulle da også være svært uheldig, hvis man ligefrem rendte ind i en rabbies befængt abe undervejs).
Jeg har styr på malariapillerne. Dvs. jeg har valgt de billige.. jeg ville have haft de dyreste, men det kan tilsyneladende ikke betale sig. Så jeg lever med bivirkningerne, der ikke skulle være så slemme (soleksem), bare jeg holder mig ude af direkte sollys. Jeg ved det godt, det lyder som et hail mary - men det var ikke desto mindre lægens råd. Direkte sollys i den afrikanske tørtid - det lyder omtrent så sandsynligt som sand i sahara. Men de er altså 3500 kr billigere end malarone. Med den besparelse kan man leve med meget (man er vel barn af et barn af et krigsbarn).
Myggenettet er anskaffet. Hvis der er én ting, jeg ikke går på kompromis med, så er det insekt-sikkerhed. Jeg er hverken bange for malariamyg eller sandfluer - men kæmpe edderkopper. De er der jo, det ved jeg. Og det eneste de drømmer om, er at sætte tænderne (for de har jo tænder, de bæster) i sådan en hvid lort som mig. Jeg har googlet, hvordan man dræber en fugleedderkop - det kom der ikke meget ud af. Google kan meget, men der stoppede internettets formåen. Jeg spørger, når jeg kommer frem! Jeg har tilmed set et program om afrikas slanger på animal planet. De har heldigvis ingen black mambas (afrikas farligste slange) i Sierra Leone (du gættede det, det har jeg også googlet!).
Rygsæk, sandaler, gummisko er også klar og parat. Visummet er rekvireret. Til visummet hører et stk. nytaget pasfoto, der vidner om, at reglerne for hvordan man må se ud på sådan et, simpelthen er gået for vidt. Jeg vil blive grint ad, ligemeget hvor i verden jeg viser mig med det. Det er meget, at ligge på mine skuldre.

Inden afrejse er der dog lige en enkelt ting eller 246, der endnu skal gøres. Forhåndsgodkendelser, fremleje, nedpakning af lejlighed - og alt det 'sjove' (sagt med så meget ironisk distance som muligt) som afskedssceancer med familie, venner osv.

Men for nu vil lille samsung (måske skulle jeg kalde den lille sorte samson?) og jeg holde lørdag. Ikke i byen, men her - foran tv'et. Man må jo nyde de, af civilisationens goder man kan, mens de er her.

Men jeg glæder mig. Til verden. Det blir stort!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar