Fødeøen forladt!

Mens jeg sidder her og ser de danskes svende få bank, og spiser en stille kiks, er det så småt ved at gå op for mig. Det er i morgen! I morgen turen går mod de varme lande, det beskidte vand, de mørke nætter..
Jeg har sagt farvel til de fleste. Jeg er ikke god til det - jeg kan ikke lide det, og det kommer jeg nok aldrig til at kunne. Men det er vel også fint nok. Bortset fra det synes jeg egentligt, jeg klarede det rimeligt denne gang. Det sagt med mindet om en tur til USA for henved 8 år siden, hvor afskedsseancen i Kastrup var så grum, at den stadig spøger i baghovedet, hver gang jeg bare nærmer mig Amager :) Men meget er sket siden. Rigtigt meget. Alligevel syntes jeg ikke, man behøver udfodre skæbnen - og jeg medbringer derfor 'kun' min bror til lufthavnen denne gang (han var ikke med sidst).
Det er en mærkelig fornemmelse at vinke farvel til alt for flere måneder af gangen. Det er svært at vide, om man skal grine eller græde - eller måske bare tage det som det er - et eventyr. Denne gang kan jeg dog mærke, at jeg er klar til noget nyt. Klar til at der sker noget.
Så imorgen går turen mod junglen. Jeg er klar.

Forberedelserne - en jungle i sig selv.

Til start vil jeg undskylde evt. stavefejl. I forbindelse med mit forestående rejseeventyr har jeg anskaffet en mini-bitte computer. Derfor skal jeg lige vende mig til at tasterne sidder rimeligt tæt på hinanden.
Ellers føler jeg, jeg er ved at være klar. Jeg har fået næsten alle vaccinationer (har måtte undvære et par pga. egen og i særdeleshed det danske sundhedssystems manglende duelighed - men hvad, man skulle da også være svært uheldig, hvis man ligefrem rendte ind i en rabbies befængt abe undervejs).
Jeg har styr på malariapillerne. Dvs. jeg har valgt de billige.. jeg ville have haft de dyreste, men det kan tilsyneladende ikke betale sig. Så jeg lever med bivirkningerne, der ikke skulle være så slemme (soleksem), bare jeg holder mig ude af direkte sollys. Jeg ved det godt, det lyder som et hail mary - men det var ikke desto mindre lægens råd. Direkte sollys i den afrikanske tørtid - det lyder omtrent så sandsynligt som sand i sahara. Men de er altså 3500 kr billigere end malarone. Med den besparelse kan man leve med meget (man er vel barn af et barn af et krigsbarn).
Myggenettet er anskaffet. Hvis der er én ting, jeg ikke går på kompromis med, så er det insekt-sikkerhed. Jeg er hverken bange for malariamyg eller sandfluer - men kæmpe edderkopper. De er der jo, det ved jeg. Og det eneste de drømmer om, er at sætte tænderne (for de har jo tænder, de bæster) i sådan en hvid lort som mig. Jeg har googlet, hvordan man dræber en fugleedderkop - det kom der ikke meget ud af. Google kan meget, men der stoppede internettets formåen. Jeg spørger, når jeg kommer frem! Jeg har tilmed set et program om afrikas slanger på animal planet. De har heldigvis ingen black mambas (afrikas farligste slange) i Sierra Leone (du gættede det, det har jeg også googlet!).
Rygsæk, sandaler, gummisko er også klar og parat. Visummet er rekvireret. Til visummet hører et stk. nytaget pasfoto, der vidner om, at reglerne for hvordan man må se ud på sådan et, simpelthen er gået for vidt. Jeg vil blive grint ad, ligemeget hvor i verden jeg viser mig med det. Det er meget, at ligge på mine skuldre.

Inden afrejse er der dog lige en enkelt ting eller 246, der endnu skal gøres. Forhåndsgodkendelser, fremleje, nedpakning af lejlighed - og alt det 'sjove' (sagt med så meget ironisk distance som muligt) som afskedssceancer med familie, venner osv.

Men for nu vil lille samsung (måske skulle jeg kalde den lille sorte samson?) og jeg holde lørdag. Ikke i byen, men her - foran tv'et. Man må jo nyde de, af civilisationens goder man kan, mens de er her.

Men jeg glæder mig. Til verden. Det blir stort!